Festskrift til Ørnulf Hodne på 60-årsdagen

Om vantro, overtro i ondskap ere lige

er tungt at sige, ti de begge onde er. Dog dersom ieg derom min mening rent maa sige, ieg holder vantro for at være meget vær'. I overtro er dog en drift, Gud at behage, men vantro kaster plat Guds æres throne om. Den første haabe kan, at Gud vil mangt fordrage. Den sidste frygte maa sin velfortjente dom. Av hellig nidkierhed ieg Iddekinghe degte med ringe alter-pragt St. Thomæ hellig dom. Ieg tilstaar overtro min nidkierhed opvægte. Døm min beskuere ei for haart derom. I min tid sandheden ei bedre var opdaget. Dog tiente ieg men Gud endog med daarlighed. Du som Guds naade har i større lys opdraget. Sæet ikke vantro i min overtroes stæd.

Dikt brodert på alterklede som har tilhørt Tomaskirken på Fillefjell. Kledet er en votivgave fra skotten H. F. Iddekinghe, omkring 1650 og diktet antagelig drøyt hundre år yngre.